MY AND MY MOM

STØT MØDREHJÆLPEN

HJÆLP UDSATTE BØRN MED AT FÅ EN GLÆDELIG JUL

Vi elsker børn! De er vores største inspiration, og vi tror på, at de kan gøre verden til et bedre sted. I december hylder vi derfor det fantastiske bånd imellem mor og barn med portrætter af LUXKIDS' mødre og børn. 

Vi støtter samtidig Mødrehjælpen og deres fantastiske arbejde med julehjælp til udsatte børnefamilier. Mødrehjælpen er med til at sikre alle børn en bedre og hyggeligere jul, og vi håber, at vi sammen kan hjælpe Mødrehjælpen med at gøre en forskel.

Støt den gode sag

For hvert hjerte i kommentarfeltet på vores "Me & My Mum" opslag på Instagram donerer vi 1 kr. til Mødrehjælpen.

Find vores opslag her:

@luxkids - @thenewsheandhim - @softgallery

Hvis du ønsker at sende mere juleglæde til de udsatte familier, kan du også støtte Mødrehjælpen med en donation:

MobilePay et valgfrit beløb til nummeret 30402

SMS "MOR" til 1272 og støt med 150 kr. Pengene trækkes via din telefonregning.

Doner med dit betalingskort direkte på Mødrehjælpens hjemmesideher

Overfør din donation til kontonummer: 5301-0266276. Husk at skrive dit navn og adresse ved indbetalingen.

 

Læs mere om Mødrehjælpen her

Mød Maja og hendes søde lille Emilie

Maja er e-Commerce & Content Specialist ved LUXKIDS, og måske du har set Emilie (2 år) før? Hun har nemlig været model for THE NEW siblings. Emilie elsker at lege i sne med sin mor og ikke mindst at lokke pebernødder ud af hende.  

Mød Louise og hendes charmetrold Viggo

Louise er Design- & Marketing Manager for THE NEW og THE NEW siblings. Viggo (9 år) er den yngste af Louises tre drenge.

Viggos altid gode humør er tydeligt inspireret af hans mors glade og festlige sind. Viggo er da også af den overbevisning, at hans mor primært holder fest med pigerne, når hun er på arbejde. Han synes, at hun er smukkest når det er juleaften, og han ville gerne kunne give hende 100 mio. dollars i julegave. 

Mød Sine og hendes fantastiske trekløver: Mathilde, Frida og Emil

Sine er Designer for Soft Gallery, og hun har hænderne fulde med tre dejlige børn – Mathilde (17 år), Frida (14 år) og Emil (8 år).

Det børnene elsker allermest ved Sine, er at hun er sød, ærlig og kreativ. De mener også, at hvis hun var et dyr, ville hun være en bjørn, fordi hun er kærlig med et temperament. Og hvis de helt uden begrænsninger kunne vælge en julegave til deres mor, ville Sine være så heldig at få en bil, en gravhund og et kontor, hvori hun kunne male og tegne.

Mød Michelle og hendes skønne Holger og Dagmar

Michelle arbejder med marketing og grafisk design ved LUXKIDS, og hun har to friske unger Holger (12 år) og Dagmar (8 år).

Når Holger og Dagmar forestiller sig deres mor som barn, ser de en aktiv pige der elskede at dyrke masser af sport. De synes at hun er lige så sød som en sæl, og at hun altid er smuk, men allermest når de er ude og opleve verden på familieture. Ifølge Holger og Dagmar har deres mor
fortjent et flot smykke og en sød hundehvalp i julegave.

Mød Helle og hendes smukke Alba og Mila

Helle arbejder som konstruktør for THE NEW siblings, og hun har to smukke piger Alba (9 år) og Mila (6 år).

Alba synes at hendes mor er allermest smuk når hun ikke har makeup på, og hvis hun var et dyr, ville hun være en perlehøne, fordi hun taler hele tiden. Mila synes at hendes mor er allermest sjov, når hun forskrækker Mila og de laver fjollede ting sammen. Begge piger elsker at give deres mor kys og kram, og udover det vil de også gerne give hende en ansigtscreme i julegave.

Mød Gitte og hendes dejlige trekløver: Isabella, Valdemar og Walther

Gitte arbejder som e-Commerce Manager for LUXKIDS, og hun har hænderne fulde med tre små børn – Isabella (9 år), Waldemar (4 år) og Walther (1 år). 

Når børnene forestiller sig deres mor som barn, ser de en pige med masser af energi, der elskede at spille fodbold og ride. Nu kan de godt se at deres mor mest af alt trænger til et hvil, og derfor vil de gerne kunne give hende et gavekort til et hotelophold, så hun kan få slappet lidt af.

Mød Tanja og hendes tre skønne børn: Emily, Milo og Ellie

Tanja arbejder med marketing ved LUXKIDS, og i privatlivet har hun har nok at se til med tre børn – Emily (13 år), Milo (9 år) og Ellie (1,5 år). 

Emily synes at hendes mor er smukkest når hun er glad, og at hun minder om en flamingo, fordi hun er så flot og farverig. Milo driller sin mor med at hvis hun var et dyr, ville hun være et dovendyr. Han vil gerne kunne give sin mor en hel masse M&Ms i julegave, hvorimod Emily synes at hendes mor skal forkæles med nyt tøj og ting til hjemmet.

Mød Christina og hendes to charmetrolde Frederik Emil og Christian Nohr

Christina arbejder som sælger af THE NEW og THE NEW siblings, og hun har to søde drenge Frederik Emil (9 år) og Christian Nohr (7 år). 

Drengene elsker deres mor fordi hun er sjov, og de synes at hun er allermest sjov, når de har fri og når de fejrer Halloween. De elsker også, at hun er sød og passer godt på dem. De synes faktisk at hun er lige så sød som en hund eller en kat. De vil derfor ønske at de kunne give hende en Lamborghini og en smuk ring i julegave.

Mød Cille og hendes smukke Ava

Cille arbejder med marketing ved LUXKIDS, og hun er mor til smukke Ava på 4 år. 

Ava synes at hendes mor minder om en kanin, fordi hun er så sød og blød. Hun elsker når hendes mor laver ballade med hende, og faktisk er det der Ava synes at hendes mor er allermest smuk og sjov. Ava elsker også sin mor for de gaver hun giver hende, og til gengæld vil hun allerhelst kunne give hendes mor en lækker småkage i julegave.

Mød Christina og hendes store drenge Elias og Andreas

Christina arbejder som konstruktør for THE NEW, og her er hun sammen med sine to drenge på 10 og 13 år. 

Familien har ofte fuld fart over feltet med sport og andre aktiviteter. Så drengene sætter stor pris på de øjeblikke, hvor de bare kan flade ud i sofaen og se en god film sammen med deres mor. Andreas synes også, at hans mor fortjener et hvil med en god bog, så det vil han gerne give hende i julegave.

Selvom det er svært for to teenagedrenge at indrømme, så er de meget stolte af deres mor, og de synes at hun er lige så stærk og fantastisk
som en løvinde eller en spækhugger.

Mød Nikita og hendes skønne Agnes

Nikita arbejder som konstruktør for soft gallery, og her er hun sammen med sin ældste datter – skønne Agnes på 4 år. 

Agnes elsker kvalitetstid med sin mor! Allerhelst hvor de laver noget kreativt med perler, klippe-klistre eller tegne/male. Men hun elsker også at se sin mors fjollede side når de danser og leger gemme- eller fangeleg. I Agnes øjne er Nikita lige så unik som en smuk enhjørning, og hun vil gerne give sin mor en dejlig blød enhjørningbamse, som hun kan kramme når hun er på arbejde.