Mikk-line har et bredt udvalg af termotøj, da børn har forskellige behov. Alt termotøj er selvfølgelig slidstærkt, varmt og isolerende med features som reflekser, hagebeskyttelse, navneskilt og tommelfingerhul. Termotøjet er imprægneret med Bionic Finish ECO, der er en miljøvenlig overfladebehandling. Nederst på siden har vi en guide der forklarer forskellen mellem de enkelte typer termotøj.
Termotøj fra mikk-line er ikke bare termotøj - der findes mange forskellige typer. Mikk-line designer termotøjet, så der er noget til alle børns behov og temperament. Forskellen ligger i blødhed, vandtæthed og look.
BASIC: Det praktiske hverdags termotøj med mange fede features. Det er slidstærkt og fåes i rigtig mange farver.
WOVEN: Det pænere fashion termotøj med lækre prints. Det har et mere enkelt look, da det er uden forstærkninger. Det vævede stof er blødere end Basic.
SOFT: Soft termotøj lavet af superblødt materiale med holdbare forstærkninger på knæ og sæde. Fremstillet med RECYCLED materiale til de miljøbevidste.
THERMAL+: Pigernes favorit med smukke flæse detaljer! Stoffet har et vandsøjletryk på 4.000 mm. og åndbarhed på 3.000
DUVET: Vores PU coatede termotøj har vandtæt stof. Det er vores varmeste termo-serie, da materialet er tykkere end de øvrige typer.
DUVET FLEECE: Indersiden af jakken har er et blødt lag fleece, der giver ekstra varme. Ellers er det samme materiale som vores almindelige Duvet.
Vi vil gerne kort forklare hvad termotøj er, og hvorfor det er en god en idé at have et sæt i børnenes garderobe. Termotøj består af flere lag stof, der er svejset sammen. Det er kombinationen af disse lag, der giver den isolerende funktion, der holder kroppen varm. Da stoffet desuden er vandafvisende eller vandtæt kan børnene lege i det fugtige græs uden at blive våde. Termotøj er fremstillet af et let materiale, der giver fri bevægelighed under leg.
- Termotøj bruges som overtøj - især i overgangsperioderne
- Jakken kan bruges for som sommerjakke på de kølige sommerdage
- BASIC, WOVEN og SOFT Termotøj kan med fordel bruges under regntøj, på de våde og kølige dage, da det isolerer imod kulden
- Er der brug for ekstra varme på de kolde vinterdage, kan man sagtens bruge BASIC, WOVEN og SOFT termotøj under en vinterjakke eller flyverdragt
Hvert år ender 8 millioner tons plastik i verdenshavene, og det vil vi og mikk-line gerne være med til at lave om på! En del af mikk-line's overtøj er derfor bæredygtigt fremstillet af genbrugsmatrialer.
Det kan ofte være en fordel at bruge termotøj under regntøj. Regntøj er ikke fremstillet til at holde på varmen, så det kan være en kold fornøjelse at være ude i regnvejret kun iført regntøj. De fleste børn elsker at lege i vandpytter, men det kolde vand afkøler hurtigt kroppen. Termotøjet holder børnene varme, så de har lyst til at lege og have det sjovt udendørs i længere tid.
Vi og mikk-line mener, at hvert eneste lille bidrag til en mere bæredygtig verden tæller! Med de rigtige vasketips kan du nemt spare både energi, vand og ikke mindst tid, som i stedet kan bruges udendørs med børnene! Husk altid at læse vaskeanvisningerne på tøjets mærkat.
• Overtøj fra mikk-line er smudsafvisende. Oftest er nok at komme vand på snavset, og tørre det af med en klud.
• Overtøj skal kun sjældent maskinvaskes, da hver vask fjerner noget af imprægneringen.
• Luk lynlås/ velcro inden vask.
• Vask uden vaskepulver eller med special vaskepulver til overtøj.
• Undlad at bruge skyllemiddel, da det kan forringe tøjets åndbarhed.
• Overtøj tørres med vrangen ud for at undgå, at den vandafvisende eller vandtætte overfladebehandling hæmmer tørringen. Produkter med ”tørretumbler symbolet” kan tørres ved lave temperaturer.
Du kan finde flere gode råd på www.clevercare.info