Regntøj fra mikk-line
Børn vil ud og lege i alt slags vejr, også når det regner. Alle børn har derfor brug for et funktionelt sæt regntøj, så de kan hoppe og plaske i regnen lige så meget de vil. Hos mikk-line findes der både PU regntøj, åndbart PE regntøj samt bæredygtigt regntøj lavet af recycled plastic. Alt regntøjet er udstyret med refleksdetaljer så dit barn kan færdes sikkert i mørket.
SIKKERHEDEN ER I TOP
Hos mikk-line vægtes børnenes sikkerhed højt, derfor er alle detaljer nøje gennemtænkt.
• Aftagelig hætte, som vil løsrive sig, hvis den skulle hænge fast i noget.
• Mange refleksdetaljer, der gør barnet synlig i trafikken
• Hagebeskyttelse. Et ekstra lag stof, der beskytter barnets hage, når der lynes op
JUSTERBARE BUKSER TILPASSET ALDEREN
Mikk-line har gennemtænkt alle detaljer, for at give deres regnbukser den helt perfekte pasform. Til de mindste børn har bukserne derfor oftest tætsiddende elastik i taljen og justerbare seler. Bukserne dækker både foran på mave og bagpå ved ryggen, dette giver ekstra beskyttelse imod kulde og fugt. Til de større børn bruges almindelige regnbukser med justerbar talje. Børn har brug for at være selvhjulpne, så derfor er bukserne nemme selv at tage af og på.
TÆTSIDDENDE ELASTIK KANTER
Regntøjet fra mikk-line har placeret tætsiddende elastikker ved ankel og håndled, de sørger for at holde vandet ude samt at buksebenet og jakkeærmet ikke glider op.
REFLEKSER
Alt regntøj har flere refleksdetaljer. De er utrolig vigtige, når dit barn skal færdes sikkert i trafikken.
HAGEBESKYTTELSE
Alt overtøj fra mikk-line har hagebeskyttelse. Dette er et lille overlay (et ekstra stykke stof) ved toppen af lynlåsen. Dette er en praktisk sikkerhedsdetalje, der beskytter barnets hage, når lynlåsen lukkes.
INDVENDIG NAVNESKILT
Et godt navneskilt er helt uundværligt i børnenes overtøj. Mikk-line har derfor lavet et navneskilt, der er nemt at skrive på og hvor navnet holder i vask.
VANDTÆTTE SØMME
Alle samlingerne i mikk-lines regntøj har vandtætte sømme. PU regntøj har svejsede sømme. Her er samlingerne smeltet sammen. PE regntøj har tapede sømme. Her er der lagt en vandtæt tape hen over alle sømme, så vandet ikke kan trænge igennem.
FODSTROPPER
Alle regnbukser har praktiske fodstropper. Stroppen kan nemt justeres med knapper, så den passer til dit barn. Stropperne placeres under gummistøvlen, så bukserne ikke glider op. Denne detalje sørger for at vandet ikke kan trænge ind i gummistøvlen.
AFTAGELIG HÆTTE
Mikk-line har sørget for at sikkerheden er i top, så dit barn trygt kan lege udendørs. Alle mikk-line's hætter er derfor aftagelige. Hætten vil straks løsne sig, hvis den hænger fast.
Vi og mikk-line mener, at hvert eneste lille bidrag til en mere bæredygtig verden tæller! Med de rigtige vasketips kan du nemt spare både energi, vand og ikke mindst tid, som i stedet kan bruges udendørs med børnene! Husk altid at læse vaskeanvisningerne på tøjets mærkat.
• Overtøj fra mikk-line er smudsafvisende. Oftest er nok at komme vand på snavset, og tørre det af med en klud.
• Overtøj skal kun sjældent maskinvaskes, da hver vask fjerner noget af imprægneringen.
• Luk lynlås/ velcro inden vask.
• Vask uden vaskepulver eller med special vaskepulver til overtøj.
• Undlad at bruge skyllemiddel, da det kan forringe tøjets åndbarhed.
• Overtøj tørres med vrangen ud for at undgå, at den vandafvisende eller vandtætte overfladebehandling hæmmer tørringen. Produkter med ”tørretumbler symbolet” kan tørres ved lave temperaturer.
Du kan finde flere gode råd på www.clevercare.info
Hvert år ender 8 millioner tons plastik i verdenshavene, og det vil vi og mikk-line gerne være med til at lave om på! En del af mikk-line's regntøj er derfor bæredygtigt fremstillet af RECYCLED plastik.
Vandsøjletrykket er en vigtig faktor når du vælger regntøj til dit barn. Men hvad er vandsøjletryk, og hvor højt et vandsøjletryk skal dit barns regntøj have? Vandtæt overtøj holder børnene tørre, da vand udefra forhindres i at trænge igennem stoffet. Vandtæt stof fremstilles typisk ved at påføre materialet enten en vandtæt coating eller en vandtæt membran. Vandsøjletryk er en betegnelse for hvor vandtæt tøjet er – det er den mængde vand, der skal til før vandet trænger igennem stoffet.
Sådan måles vandsøjletryk
Vandsøjletryk måler mængden af vand i millimeter, som 1 kvadratcentimeter af materialet kan modstå, før vandet trænger igennem materialet. Et vandsøjletryk på 8.000 mm testes på følgende måde: Man tager en cylinder med vand. Cylinderen presses imod det vandtætte stof og vandet begynder først at trænge igennem når cylinderen indeholder mere end 8.000 mm.
Vurdér altid vandsøjletrykket i forhold til dit barns behov
1000-3000 mm: Vandafvisende. Regntøjet kan klare lettere byger
3000-5000 mm: Vandtæt. Rigeligt til almindelig byger
5000-8000 mm: Vandtæt. Regntøjet kan bruges til heldags ophold i dårligt vejr med kraftige byger
Over 8000 mm: Regntøjet kan bruges under ekstreme vejrforhold.
For at regntøjet er helt vandtæt, er det vigtigt, at syningerne enten er svejset (smeltet sammen) eller tapede (forseglet med vandtæt tape).
Vandsøjletrykket for det specifikke produkt findes under produktets beskrivelse.